Supervision, terapi og konsulentydelser

Grønstræde tilbyder supervision og samtaleforløb til bosteder indenfor psykiatri – private og offentlige – med fokus på praksis

Jeg hjælper personalegrupper og ledelse med at skabe overblik, fælles retning og nye handlemuligheder, når problemstillinger bliver komplekse – hos en borger, i teamet eller i samarbejdet.

Ydelser

Gruppesupervision

Gruppesupervision på sagsniveau og på samarbejdet i personalegruppen. Fokus er at få alle perspektiver i spil, skabe fælles forståelse og omsætte det til konkrete aftaler i praksis.

Individuelle samtaler

Personlige samtaleforløb til ledere og medarbejdere for øget faglig refleksion og trivsel.

Individuelle samtaler med fokus på trivsel og ønsker om personlig udvikling. Samtalerne skaber et trygt rum til at undersøge mønstre, styrke det der virker, og finde nye måder at stå i en krævende hverdag.

Forløsning af potentiale

Forløsning af potentiale hos den enkelte og i grupper. Vi arbejder med at tydeliggøre ressourcer, kompetencer og samarbejdsmønstre, så der bliver lettere adgang til faglighed, handlekraft og arbejdsglæde.

Sådan arbejder jeg

Jeg arbejder systemisk og narrativt med en socialkonstruktivistisk forståelse af relationer, sprog og samarbejde. Det betyder i praksis, at vi undersøger, hvad der fastholder problemet – og hvad der kan åbne for nye, mere hjælpsomme muligheder.

I supervisionen faciliterer jeg den faglighed, der allerede er til stede i personalegruppen. Når flere perspektiver kan stå side om side, bliver det ofte lettere at skabe fælles retning og samarbejde om konkrete løsninger.

Tilgangen kan bruges, uanset om I allerede arbejder systemisk/narrativt eller har andre metoder i huset. Jeg tilpasser forløbet til jeres praksis, målgruppe og hverdag – med respekt for rammer, kultur og faglighed.


Hvem er jeg?

Erfaring og fagligt fundament

Jeg har bred erfaring med ledelse på flere niveauer – fra teamledelse til ledelse af ledere – og jeg kender de vilkår, beslutninger og relationelle dilemmaer, der følger med ansvaret.

Jeg har arbejdet ca. 20 år i psykiatrien i privat regi og har gennem årene stået i mange komplekse forløb – både omkring borgere og i personalegrupper. Jeg har en diplomuddannelse i ledelse og en psykoterapeutuddannelse fra DISPUK. 20 års erfaring som plejefamilie.

Mine erfaringer med at skabe samarbejde mellem mennesker, der på forskelligvis vil noget andet med deres liv, er stor, og det har altid været, når denne proces lykkes, at mit arbejde har givet mest mening.

Læs mere og følg med i nye tiltag på min LinkedIn her eller fang mig på 51180967 Sanne@gronstrade.dk

Terapisamtaler

I det levede liv kommer vi ofte flere gange til at stå ved skilleveje, hvor vi skal opveje fordele og ulemper sammenholdt med de ønsker, vi har for os selv.

Når vi står her, kan vi have brug for en at reflektere med, en der kan hjælpe med at nuancere tingene, og dermed skabe muligheden for et mere klart billede. Jeg kalder denne proces for ”mellemrummet”.

Mellemrummet er en pause, hvor vi sammen kigger på muligheder for dig. Vi undersøger dine ønsker og evaluerer på, om de stadig er gældende, og om det er i den nuværende form, de skal sætte retningen for dig og din hverdag.

Forløsning af dit potentiale – det var en sætning, jeg hørte, da jeg stod i en situation, hvor jeg var blevet ramt af stress. Lige i situationen forstod jeg det ikke rigtig, for jeg var ret fastlåst i forhold til, hvad jeg kunne – og måske mere hvad jeg i hvert fald ikke kunne og ikke ville længere.

Spørgsmålet var så bare, hvad ville og kunne jeg så?

Ved at have en terapeut at reflektere med, blev jeg stille og roligt afklaret. Og noget af den afklarethed bragte mig indsigten, at jeg skulle tilbyde andre en lignende mulighed for refleksion og afklarethed.


Priser

Otte stole rundt om et spisebord

Supervision i personalegrupper 975 inkl. moms pr. time + kørsel efter 15 km.

Individuelle terapisamtaler 650 kr. inkl. moms pr. session.

Længere forløb tilbydes til samlet pris efter aftale.

Otte stole rundt om et spisebord

Tag det første skridt i dag

Sådan kan vi starte

Hvis du er nysgerrig på, om supervision eller samtaler kan støtte dig eller jeres bosted, tager jeg gerne en uforpligtende snak om behov, rammer og muligheder. Herefter kan jeg foreslå et forløb, der passer til jeres hverdag.